Fodbold er ikke nogen stor sport i Kina. Landsholdet er en evig skuffelse i internationale turneringer og i forhold til en befolkning på 1,3 milliarder mennesker bliver der skabt forbavsende få profiler. Kina har valgt primært at fokusere på individuelle sportsgrene. Fremtidens stjerner bliver udvalgt i en ung alder og trænes målrettet mod at vinde medaljer. Der er ingen tvivl om at denne model har båret frugt. Kina er i dag helt suveræn i individuelle sportsgrene som gymnastik, badminton og bordtennis. Resultaterne ved OL taler for sig selv. Når det drejer sig om holdsport, ser det dog helt anderledes ud. Man taler om at kinesiske atleter mangler den evne til samarbejde, som en sportsgren som fodbold kræver. De manglende resultater har betydet faldende popularitet hos både landsholdet og den nationale liga.
For at hælde salt i såret har den kinesiske liga i de seneste år været hårdt ramt af korruption, bestikkelse og match-fixing. Privatiseringen af fodbolden i 90'erne udviklede sig uheldigt, de forkerte mennesker fik magt og i dag har store illegale spilsyndikater stor indflydelse. Korruptionen findes over det hele i sporten. Lige fra spillerne på banen til jakkesættene i toppen af fodboldforbundet. Det har gjort fodbold til en mindre attraktiv sport i Kina. Desuden har den fået en voldsom overhaling af en anden holdsport, nemlig basketball. Takket være den tårnhøje tidligere NBA-stjerne Yao Ming (som vi efterhånden har set reklamere for alle tænkelige produkter i kinesiske reklamer) har denne sport haft stor fremgang i landet og er særligt populær blandt de unge kinesere.
Alle de problemer skulle dog ikke holde os tilbage fra at kigge nærmere på fænomenet fodbold i Kina. Lørdag den 20. oktober var vi fire drenge fra holdet, der besluttede os for at tage til en fodboldkamp. Byens største fodboldklub, Tianjin Teda, spillede en af sine sidste hjemmekampe på det olympiske stadion ikke særligt langt fra, hvor vi bor. Jeg var nødt til at trodse min dårlige mave for at tage til kampen - og det gjorde jeg så. Tianjin, der inden kampen lå i midten af den kinesiske superliga på 8. pladsen skulle spille mod ligaens bundprop Henan Jianye. Der var altså lagt op til en sikker hjemmesejr til Tianjin, der får et par år siden havde danske Stig Tøfting i truppen.
Da vi kom ind på området omkring stadion blev vi nærmest overfaldet af billethajer, der med stor aggresivitet forsøgte at få afsat deres billetter. Det viste sig at være helt umuligt at gennemskue, hvordan man skaffede billetter på lovlig vis. Derfor endte det med at vi alligevel måtte købe på det sorte marked. Allerede her så vi, hvor meget sporten er præget af ulovligheder. Handlen foregik lige foran kinesiske politifolk, der åbenbart ser stort på den slags. Det olympiske stadion, som ved OL i 2008 lagde bane til en række kampe i kvindefodboldturneringen er et stort og flot stykke arkitektur. Der skulle være 60.000 siddepladser, men denne aften kom der højest omkring 5.000. Med andre ord var der rigtig god plads. Vi fandt os til rette på langsiden ved siden af et par kinesiske tilskuere.
 |
| Ved indgangen til stadion |
Kampen blev indledt med en VM-agtig hymne, da spillerne gik på banen. Tianjin lagde hårdt ud og havde flere gode chancer i starten af første halveg. I midten af halvegen måtte Henan Jianye give efter for presset, da Tianjin bragte sig foran 1-0. Efter scoringen faldt kampens intensitet drastisk. Tianjin så ud til at være tilfredse med en smal sejr og ind ti de sidste minutter var kampen meget chancefattig. Pludselig og helt ud af ingenting fik Henan Jianye udlignet til 1-1 i det sidste minut og da dommeren helt meningsløst besluttede, at der skulle være 6 minutters overtid fik vi glæden af et lille drama i de sidste minutter. Begge hold prøvede ihærdigt at score og der opstod adskillige store chancer. Det skete ikke, og kampen endte 1-1.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar