29. aug. 2012

Dagen før dagen

Nu kalder Kina.

Kalenderen siger 29. august 2012, og det betyder, at det er dagen før dagen. I morgen begynder den rejse, jeg efterhånden har set frem til i ganske lang tid. Min rejse går til Tianjin - en moderne millionby på den kinesiske østkyst. Her skal jeg arbejde frivilligt på skolen Cathay Future Children Center. Som engelsklærer skal jeg introducere kinesiske børn til et helt nyt sprog. Skolen tilbyder mig kost og logi og jeg kommer til at bo og følges med 19 andre danske unge frivillige. Ud over opholdet i Tianjin får vi også mulighed for at rejse rundt og opleve Kina på egen hånd. Jeg vender først hjem til Danmark om et halvt år. 

Dagen i morgen er derfor lidt af en milepæl for mig. Det bliver starten på en helt ny og meget anderledes tilværelse. Jeg kommer til at tilbringe min hverdag i en fremmed kultur, jeg kommer til at stifte bekendtskab med et helt nyt og fuldstændigt anderledes sprog og jeg kommer til opleve et skolesystem, hvis syn på pædagogik ligger milevidt fra det danske. Sidst, men ikke mindst, kommer jeg til at lære nogle nye mennesker meget godt at kende; nemlig mit rejsehold, som jeg faktisk kun har mødt ved en enkelt lejlighed. Jeg glæder mig utroligt meget til at opleve Kina sammen med dem. Vi mødes i morgenaften i Københavns Lufthavn, hvor vores fly afgår kl. 21. Efter planen varer flyveturen 9 timer og vi lander i lufthavnen i Beijing omkring middag. Kinesisk tid vel at bemærke. 

Mit rejsehold på vores introdag i Århus
Jeg har hørt utroligt meget om Kina. Det er et land som alle kender, og som de fleste har en eller anden holdning til. Når jeg fortæller folk om turen, støder jeg ofte på forskellige udsagn om kineserne og deres kultur. Folk har tit deres helt egen idé om, hvad det er for et folkefærd, jeg skal besøge. Om deres udsagn overhovedet har hold i virkeligheden, aner jeg ikke. Jeg har efterhånden ikke tal på alle de fordomme, jeg har hørt de seneste par måneder. Så nu er jeg oprigtigt nysgerrig efter at finde ud af hvordan tingene egentlig forholder sig. Det er tid til at danne mine egne indtryk af kulturen, og det får jeg selvfølgelig rig mulighed for.

Noget, jeg synes er særligt spændende ved rejsen, er at jeg ved ufattelig lidt om, hvad der egentlig kommer til at foregå. Vi har på forhånd fået at vide, at vi skal være forberedt på lidt af hvert. Når vi ankommer, skulle vi gerne blive modtaget i Beijings lufthavn. Derfra tager vi toget til Tianjin. Herefter står det helt hen i det uvisse, hvad der skal ske. Med andre ord er jeg fuldstændigt uvidende om min første dag i Kina. Det er dog en dejlig uvidenhed, for jeg ved, at jeg har en masse oplevelser at se frem til. Jeg glæder mig som et lille barn til at tage hul på det næste halve år, og jeg siger tusind tak til chinalink for at give mig denne fantastiske mulighed!

I morgen begynder mit kinesiske eventyr.